skraafoto-N.jpg

På nordøstsiden af Barsø, starter der et sandt eventyr med en stenkyst hele vejen ned til sydsiden. Her er der altså ikke tale om spredte sten, men noget der minder om de svenske stenkyster.

Østkysten er et fedt kyststræk med stejle skrænter, sten på land og stenbund i vandet, hele vejen ned mod syd, kombineret medtangbuske overalt. Fine stenrev der strækker sig langt ud fra kysten, og med udsigt til kysten nede på Als.

Bundforhold
Stenbund

Selvom det kan føles irriterende at vade i og gå på sten langs kysten, så det ofte en god indikator for, at der er optimale bundforhold for havørreden og dens fødeemner. Alt fra rullesten til store granitsten giver skjul for tanglopper, rejer og småfisk. Er der bølger, bliver disse fødeemner nemt hvirvlet op i vandsøjlen. En stenbund kan være god året rundt, men særligt i de kolde måneder med få fødeemner på det dybere vand. Stenbund med god dybde tiltrækker også andre rovfisk som torsk og hornfisk.

Sandbund

På mange fiskepladser ser man større arealer med sandbund, og det sker ofte, at kystfiskeren springer disse områder over, da de ikke ser ud af meget. Vær opmærksom på, at mange småfisk som tobiser og brislinger tit trækker over sandbunden, og de har havørreder og andre rovfisk i hælene. Dage med bølger, uklart vand eller dæmpet lys kan man sagtens finde rovfisk på disse områder. De sandede områder langs med dybere vand eller tæt på mørke områder kan være en rigtig havørred-magnet.

Blæretang

Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.

Strømvand

En fiskeplads med strøm og god vandgennemstrømning er altid en magnet i de varme måneder, hvor pladser af denne type vil være mere iltrige. Strømvand holder på mange fødeemner, der bliver taget med strømmen og dermed tiltrækker rovfiskene. Strømvand kan være godt året rundt og særdeles i kombination med rev, pynter og banker.

OBS

Du skal have et gyldigt fisketegn for at fiske her. Køb dit fisketegn via nedenstående link.

Sæson

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec

Sæson er kun vejledende og man skal altid læse op på fredningstider for de enkelte arter og fiskepladser.

Arter

Havørred
Hornfisk

Vejrudsigt

Bedømmelse

0,0

0 anmeldelser

5
4
3
2
1

Bedøm denne fiskeplads

Del din oplevelse med andre